Afløbsrøret blev hevet ud af væggen, da bilen gled langs muren (Foto: Margrethe Løkkegaard)

Bilist mistede kontrol og kørte ind i mur

Beboere på Østergade 30 kunne for alvor mærke hjertet springe op i halsen, da et kæmpe brag lød i går omkring klokken halv ni.

En bilist mistede nemlig kontrollen over sin mørke Opel, da han skulle dreje til venstre fra Christian d. 8s vej ned ad Østergade mod Aarhusbakken, og resultatet var, at bilen ramte hårdt ind i muren.

- Der lød et voldsomt brag, og hele huset rystede. Jeg troede – i disse tider med terror – at det måske var en bombe eller ligende, så voldsomt lød det, fortæller Else Hald, en af beboerne i nummer 30.

Vidner ringede hurtigt til politiet. Bilisten, der var en 19-årig mand, fortsatte sin kørsel fra stedet.

Mandens bil, der havde fået voldsomme ridser og hvis kofanger var røget halvt af, blev fundet på parkeringspladsen ved sygehuset.

Politiet sigtede manden for at have kørt væk fra et uheld, som han havde været med i.

[inpost_pixedelic_camera slide_width="615" slide_height="410" thumb_width="75" thumb_height="50" post_id="14792" skin="camera_amber_skin" alignment="" time="7000" transition_period="300" bar_direction="leftToRight" data_alignment="topLeft" easing="swing" slide_effects="scrollHorz" grid_difference="250" thumbnails="1" pagination="0" auto_advance="0" hover="0" play_pause_buttons="0" pause_on_click="1" id="" random="0" group="0" show_in_popup="0" album_cover="" album_cover_width="200" album_cover_height="200" popup_width="800" popup_max_height="600" popup_title="Gallery" type="pixedelic_camera" sc_id="sc1468825376867"]