Foto: Rigspolitiet

Svane Apoteket fik besøg af tyve

To kvinder med rumænsk udseende var inde at stjæle fra Svane Apoteket på Torvet.

De to kvinder stjal forskellige hudplejeprodukter, pincetter og lignende onsdag i sidste uge.

Den ene kvinde beskrives som at være mellem 35 og 40 år, almindeligt bygget og mellem 165 og 175 centimeter høj. Hun havde lys hud og lyst hår, der var sat op i en knold i nakken. Kvinden var iført en sort bluse, sorte leggings, sorte sko og en stor sølvfarvet taske.

Den anden kvinde var mellem 40 og 45 år gammel, kraftigt bygget, også mellem 165 og 175 centimeter høj. Hun havde sort hår, der også var sat op i en knold. Kvinden var iført en top med guld, hvide, sorte og mørkegrønne farver, sorte sandaler, sorte leggings og en sort skuldertaske.

De to kvinder, der begge så rumænske ud, stjal de forskellige ting og forlod apoteket, da de følte sig opdaget.

Hvis du har set noget, kan du kontakte politiet på 1-1-4.