Genrefoto.

Pokémon foregår i god ro og orden

Man har i flere medier landet kunne læse historier om personer, der er gået ind i andre folks haver uden accept eller været til fare i trafikken, mens de har spillet Pokémon GO.

Det gælder tilsyneladende ikke Pokémon-spillerne i Silkeborg.

Politiet i Silkeborg fortæller i hvert fald, at de ikke har modtaget anmeldelser, hvor det har været Pokémon, der har været grunden. Hverken med personer, der er gået i folks haver, eller som har stoppet op i deres bil midt på vejen, for at fange de små monstre med mobilen.

- Nogle gange kunne det godt skabe opmærksomhed, at folk går søgende rundt i et villakvarter og andre steder, hvor man kunne tro, der var noget i optakt, men vi har ikke haft nogen eksempler, hvor det er Pokémon, der har været grunden, fortæller politiassistent hos politiet i Silkeborg Flemming Just.