Foto: Rigspolitiet

Par øjnede chance: Stjal pakke fra butik

Telebutikken 3 på Vestergade fik stjålet en pakke tirsdag formiddag.

Et fragtfirma afleverede en pakke med fire iPads. Pakken blev stillet i butikken, og det så en mand og en kvinde, der øjnede en chance.

De to mennesker kom ind i butikken mellem klokken 10 og 12, tog kassen og forlod butikken.

Den eneste beskrivelse af de to indtil videre er, at de var lyse i huden. Resten vil videoovervågningen vise, og den vil politiet kigge igennem.

Kassen med iPads var ifølge butikken 20.000 kroner værd.

Hvis du har set noget, kan du kontakte politiet på 1-1-4.