Rygte: Emil Lyng bliver SIF’er

Der går i øjeblikket rygter om, at Silkeborg IF har en offensiv forstærkning på plads i form af kantspilleren Emil Lyng. Det skriver bold.dk

Hjemmesiden skriver, at SIF er enig med kantspilleren Emil Lyng om en kontrakt.

Lyng har senest været fire sæsoner i Esbjerg, hvor det er blevet til 48 Superliga-kampe og fire scoringer.

Ifølge bold.dk vil den 26-årige kantspiller blive præsenteret i SIF, hvor han vil få sin debut mod Brøndby IF på hjemmebane på søndag.

Det har endnu ikke været muligt at få en bekræftelse fra SIF.