Manglende kørekort kostede bilen

En 50-årig mand fra Aalborg mistede i nat bilen, da han blev standset uden kørekort.

Klokken 01.35 blev manden standset i Vestergade i sin Toyota Avensis stationcar.

Den 50-årige mand var i forvejen frakendt kørekortet, og da det ikke var første gang, at han bliver standset i frakendelsestiden, valgte betjentene at beslaglægge hans bil.

Nu er det op til en dommer at afgøre, om bilen skal endeligt konfiskeres og sælges på auktion til fordel for statskassen.