Cykler for 42.427 kroner stjålet

I løbet af et tidsrum på kun 55 minutter blev cykler for 42.000 kroner stjålet i går.

De to mountainbike-cykler af mærket Radon Slide 130 holdt klokken 19.05 på Drewsensvej ved Restaurant Roma. Cyklerne var låst fast med en wire.

Da ejerne klokken 20 vendte tilbage til cyklerne, var wiren klippet over og cyklerne var væk.

Ifølge politiet har cyklerne en samlet værdi af 42.427 kroner.

Har du set cykeltyvene, kan du ringe til politiet på telefon 114 med dit tip.