Foto: Ajax TV

Video: Dolberg scorede i flot debut

I går kunne vi fortælle, at forhenværende SIF-spiller Kasper Dolberg ville få sin debut for Ajax i en Champions League-kvalifikationskamp mod græske PAOK.

Det viste sig at blive en drømmestart. Dolberg scorede nemlig tirsdag aften og udlignede til 1-1. Målet kom efter 58 minutters spil, og scoringen blev kampens sidste.

Ifølge liveopdateringen fra Ajax' Twitter-profil fik Dolberg bolden i nettet allerede i første halvleg, men scoringen blev underkendt for offside. Stillingen var på det tidspunkt 0-0, men grækerne scorede kort efter kampens første mål.

Ajax måtte til kampen undvære den polske EM-angriber Arkadiusz Milik, hvilket nok var den overvejende grund til, at den tidligere SIF-spiller fik pladsen som enlig frontangriber i startopstillingen.

Ifølge kampstatistikken fra Det Europæiske Fodboldforbunds hjemmeside afsluttede danskeren seks gange i kampen, hvoraf fire afslutninger var inden for målrammen. Dolberg fik fuld spilletid i kampen.

De to hold spiller returopgør i Grækenland om en uge.

[xyz-ihs snippet="dolberg"]