Foto: Rigspolitiet

Barne- og klapvogn stjålet i indbrud

I løbet af et tidsrum på kun to timer brød ukendte gerningsmænd i går ind i en garage og stjal blandt andet en barnevogn og klapvogn.

Indbruddet i den aflåste garagebygning skete mellem klokken 12 og 14 på Vinderslevvej i Vinderslev.

Tyvene rendte med klapvognen, barnevognen, en boremaskine og en rundsav. Ifølge politiet er værdien af de stjålne ting opgjort til 14.000 kroner.

Politiet modtog også anmeldelse om tyveri af en pung fra en lejlighed på Skolevangen i Kjellerup. Her har en person sneget sig ind via en ulåst hoveddør og taget pungen, der indeholdt 100 kroner.

Skulle du have set tyvene, kan du kontakte politiet på telefon 114 med dit tip.