Silkeborgensisk politibil med det ene af to nummerpladeregistreringskameraer. Foto: Marie-Louise Kjær

Politiet registrerer din nummerplade

Silkeborg Politi har fået et nyt redskab, der skal hjælpe med at opdage ulovlige biler på vejene. Den automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) er kommet til byen.

Systemet blev først indført i København tilbage i maj.

Nu har kameraerne været påmonteret Silkeborgs patruljebils tag i en uges tid. Og det har virkelig gjort en forskel.

- Alene denne weekend blev der taget ti sæt nummerplader. Normalen for en weekend er 1-2 tilfælde af nummerpladekonfiskering. Altså en effekt, der er til at tage og føle på, siger politimand Morten Kjær Andersen

To kameraer er monteret på politibilens tag, så man på farten har overblik over både kørende og parkerede biler.

I løbet af få sekunder checker computeren, om den scannede nummerplade er registreret som stjålet, er uden forsikring, tilhører en tidligere spritbilist eller andet.

Systemet fungerer så hurtigt, at processen kan fungere, selvom politibilen kører op mod 240 km/t. En situation, der ifølge Morten Kjær slet ikke har været aktuel endnu.

ANPG har været omdiskuteret, da nogle føler, at der er tale om regulær masseovervågning, der kriminaliserer uskyldige borgere.

Morten Kjær forklarer, at man som udgangspunkt kun må gemme oplysningerne i 24 timer, hvorefter de slettes igen.