Foto: Region Midtjylland

Bilist dræbt mod lastbil på Rute 13

Der skete tidligt i morges en alvorlig ulykke på Rute 13 i den nordligste del af vores kommune. En mandlig bilist meldes dræbt.

Ifølge de foreløbige meldinger stødte en personbil frontalt sammen med en lastbil med stor kraft. Uheldet skete klokken 5.13 lige nord for Neder Hvam.

Den 64-årige lastbilchauffør har forklaret over for politiet, at pludselig kom personbilen over i hans kørebane, så et sammenstød var uundgåeligt.

Politiets bilinspektør er her til morgen ved at undersøge omstændighederne ved ulykken, imens holder lastbilen på tværs af Rute 13, og der er etableret omkørsel gennem Vium via Blichersvej og Gl Hærkrovej.

Den afdøde er en mandlig bilist, men politiet har endnu ikke identificeret ham eller underrettet pårørende. De har en formodning om, hvem det er.

(opdateret kl. 07.51)