Cykler for 23.000 kroner stjålet

Cykler for i alt 23.000 kroner var blandt tyvekosterne, da tyve natten til i går slog til to gange på Aabenraavej i Hvinningdal.

Der er tale om tre cykler, der alle stod parkeret i et skur på den samme adresse. Cyklerne tæller en sort Raam damecykel, en sort Specialized Crosstrail og en brun og sort Kellys Phanatic.

Politiet har en formodning om, at cyklerne blev kørt væk på en trailer, der blev stjålet fra et andet hus på Aabenraavej på samme tid.

Traileren blev fundet i går ved middagstid i Fredericia, men da var der ingen cykler på den.

Politiet har også modtaget anmeldelse om tyveri af to sæt nummerplader. På Viborgvej blev nummerpladerne BE 10 120 stjålet fra en udstillingsbil. I Kjellerup blev prøverpladerne BL 85 stjålet fra en bil hos en bilsælger.