Foto: Rigspolitiet

Mand bliver straffet for at låne bilen ud

Det kommer til at koste en 35-årig mand fra Rødkjærsbro en sigtelse og en bøde, fordi han overlod sit køretøj til en person, der ikke havde kørekort.

I går standsede politiet en anden 35-årig mand på Vestergade i Kjellerup. Vedkommende viste sig aldrig at have erhvervet et kørekort, og det får han naturligvis en bøde for.

Men politiet har også fundet frem til bilens ejer, der altså er en 35-årig mand fra Rødkjærsbro, og sigtet ham for at overlade nøglerne til en person, der ikke havde førerbevis.