Foto: Esben Stenfeldt

To har klaget over støj fra motorvejen

I løbet af sin første uge har motorvejen henrykket mange pendlere, men den har også generet flere naboer. Vejdirektoratet har modtaget to skriftlige støjklager.

Den ene klager, Jens Bækmann, føler sig snydt af Vejdirektoratet, det skriver TV Midtvest.

Ifølge ham havde Vejdirektoratet lovet 4,5 meter høje støjskærme langs vejen, men det er ikke sket.

- Efterfølgende fik de konstateret, at det kun var halvanden meter, der var kommet op, siger han til TV Midtvest.

Klagerne skal nu vurderes af ekspropriationskommissionen og kan ende i erstatningssager.