Sexanklaget prædikant anholdt i nat

Amerikansk politi har i nat lokal tid anholdt en tidligere prædikant fra Byens Kirke, der i Danmark er anmeldt for sexmisbrug af flere unge kirkegængere. Politiet i USA efterforsker ligeledes overgreb af unge.

Den 29-årige dansker blev anholdt klokken 00.30 amerikansk tid i Florida, da han angiveligt var på vej til Danmark, det skriver Jyllands-Posten.

I USA er prædikanten politianmeldt for sexovergreb mod to sønner af en anden dansk frikirkepræst, der bor i Florida. Politiet derovre har ifølge Jyllands-Posten anholdt ham for udskænkning af alkohol til mindreårige og for at drive spillevirksomhed i eget hjem.

Sagen om overgreb efterforskes stadig.

Ifølge tidligere oplysninger skulle minimum 15 personer have anmeldt den 29-årige prædikant for overgreb i Byens Kirke i Silkeborg.

Efter de første anmeldelser kom frem, valgte lederen af Byens Kirke at lukke frikirken. Det samme er sket i den frikirke i USA, hvor den 29-årige var prædikant tidligere på året.