Foto: Rigspolitiet

Roligt døgn for Silkeborg Politi

Det seneste døgn har været et roligt et af slagsen for politiet, et indbrud og en sag om tyveri af nummerplader er de eneste ting på politiets døgnrapport.

På Julsøvænget i Svejbæk var der i går mellem klokken 7.30 og 18 indbrud i en garage. Tyvene forsøgte også at komme ind i huset, men opgav.

Fra garagen stjal tyvene en golftaske med køller, der samlet var op mod 20.000 kroner værd.

En rude ind til villaen blev forsøgt aflistet, men det lykkedes ikke.

På Kejlstruphøjvej stjal tyve begge nummerplader fra en Ford S-Max mellem tirsdag og onsdag eftermiddag. Bilen holdt i udstillingen hos bilforhandlerne Per B. Registreringsnummeret på de stjålne nummerplader er BE 17 712.

Har du viden om de to kriminelle handlinger, kan du kontakte politiet på telefon 114.