BSV fortsatte sejrsstimen

Det så en overgang ud til, at Bjerringbro-Silkeborgs flotte sejrsstime ville blive brudt, da de i går spillede mod Sønderjyske, men mestrene er fortsat ubesejrede.

Bjerringbro-Silkeborg vandt udekampen mod Sønderjyske med 28-26 på trods af, at de i begyndelsen af anden halvleg var bagud med fem mål.

BSV var bagud med 13-17 ved pausen, men i en flot anden halvleg leverede Bjerringbro-Silkeborg et stort comeback.

Med små 10 minutter tilbage af kampen begyndte det at ligne en sikker sejr, og det endte da også med 28-26 til vores hold.

BSV har nu fortsat maksimumpoint efter tre kampe af ligaen. Det samme har Mors-Thy og Aalborg.

På onsdag spiller BSV hjemme mod Skanderborg.