Rotter bekæmpes med ny teknologi

Boligforeningen Langelinie har sat moderne teknologi ind i kampen mod rotter efter et nyligt angreb i tre lejligheder.

Boligforeningen skriver i en pressemeddelelse, at den har droppet at dræbe rotterne med gift. I stedet er man overgået til en intelligent og meget effektiv teknologi.

De nye fælder fungerer på den måde, at når rotterne bevæger sig, og kropsvarmen registreres, så udskydes der et bundt dræbende spyd, der på grund af den store kraft knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes derefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet.

På den måde har man udryddet flere end 1000 rotter, og det har, sammen med andre tiltag som lukning af huller ved varmekanalerne, indtil videre sat en stopper på rotteproblemerne.