Foto: Rigspolitiet

Stjal fra Kvickly: Skal for dommer i dag

Politiet modtog kl. 12.30 i går et opkald fra personalet i Kvickly på Søtorvet, der havde tilbageholdt en butikstyv.

De havde pågrebet en 34-årig mand fra Silkeborg, da han forsøgte at stjæle fem oksemørbrad og ti flasker vin til en samlet værdi af 5200 kroner.

Da ordensmagten nåede frem, viste det sig, at tyven var særdeles kendt af politiet.

Politiet måtte rådføre sig med en jurist, der vurderede, at manden skulle anholdes og fremstilles i grundlovsforhør.

Vurderingen skete på baggrund af, at manden har to tidligere domme fra i år, samt flere aktuelle sigtelser.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør her til formiddag.