Jysk Musikteater: Tilfredshed trods minus

En netop offentliggjort årsrapport for Jysk Musikteater viser røde tal på bundlinjen.

Resultatet for 2015 afslører efter afskrivninger og skat et underskud på 152.715 kr mod et overskud på 68.760 kr. i 2014.

Ledelsen giver dog udtryk for, at resultatet er tilfredsstillende.

- 2015 har været et år med høj kvalitet, hvor programmet fuldt ud kan måle sig med de øvrige huse i Danmark. Vi oplever stor tilfredshed blandt arrangører og gæster, lyder fra bestyrelsen i årsrapportens ledelsesberetning.

Sammenlignet med 2014 var der i 2015 8.956 flere besøgende og 58 flere forestillinger.

Bestyrelsen forklarer fremgangen i besøgstallet med blandt andet flere arrangementer, implementeringen af Kedelhuset og en succesfuld Festival of Wonder.