Foto: Margrethe Løkkegaard

Reserve-sejr på udebane

SIFs reserver fulgte i går eftermiddags op på den gode sejrsstime, da det blev til en sejr på 2-1 over AaB på udebane i Aalborg.

Målscorere blev Thomas Santos og Andreas Albers.

Thomas Santos havde en forrygende aften, og han scorede sit mål allerede efter et enkelt minuts spil.
En halv time senere lagde han en bold indover til Albers, der fik headet den i mål til 2-0.

Aab fik reduceret til 1-2 efter 75 minutter, og indledte et pres på gæsternes mål. Men det var forgæves, og SIF kunne trække sig tilbage med den fjerde sejr på stribe i bagagen.

Der er nu små fire uger til reserveholdets næste kamp. Det er mandag d. 31. oktober, hvor det bliver AaBs tur til at komme på besøg på Mascot Park.