Brandfolk rykkede til Go-kart Centret

Brandfolk rykkede tidligt i morges til en brand ved Go-kart Centret i Knudlund.

Opkaldet til 112 kom klokken 05.28 fra en forbipasserende bilist, der havde set ild i en udendørs lysinstallation.

Et øjeblik efter var brandfolk fra Them-stationen fremme, og de fik hurtigt slukket ilden - før brandbilerne fra Silkeborg nåede frem.

Der var ikke umiddelbart fare for, at ilden skulle brede sig til bygningen på Knudlundvej.