Lokal VVS’er overtager fra Søberg-konkurs

For et par uger siden blev den lokale ejendomsudvikler Jon Søberg begæret konkurs sammen med sit selskab Casa Futura. Nu er Henning Mortensen A/S klar til at overtage to konkursramte projekter, det skriver Mja.dk.

Det lokale El- og VVS-firma, Henning Mortensen A/S, var i forvejen involveret i de to projekter, der består af adskillige dobbelthuse i Hørning og et lejlighedskompleks i Allerød.

Derfor risikerede Henning Mortensen også et tab, hvis projekterne ikke blev fuldført eller solgt med tab til anden side.

Ifølge Mja.dk har de to projekter ligget stille siden konkursen, men nu er det El- og VVS-firmaet klar til at overtage og færdiggøre dem.

Overtagelsen sker i samarbejde med Roust Træ, der har hjemme ved Esbjerg.