Foto: Margrethe Løkkegaard

Peter S.: SIF tabte til et bedre hold

Silkeborg IF tabte i weekenden 0-2 til FC København på udebane, men træner Peter Sørensen og resten af holdet kunne gå fra kampen med oprejst pande.

SIF's stime af kampe som ubesejrede blev brudt af FCK, der relativt nemt kunne sætte tre point på kontoen. Men på trods af nederlaget kunne Peter Sørensen alligevel tage flere positive ting med fra kampen.

- Kampen i sin helhed var godkendt, selvom vi tabte. Især anden halvleg, synes jeg, var okay. FC København fik lidt for gode muligheder for at være overlegen i første halvleg. Vi tabte til et hold, der var klart bedre end os, og som er klart bedre end de fleste i Danmark, siger Peter Sørensen.

På trods af nederlaget, ligger SIF fortsat på 12. pladsen i Superligaen, over OB og Esbjerg.