Hanne Ladefoged og Birthe Ejersted. Foto: Marie-Louise Kjær

Ferietravlhed på biblioteket

På Silkeborg hovedbibliotek og ude i kommunens filialer er efterårsferien noget, der kan mærkes på besøgstallet.

- Ja, vi har bestemt kunne mærke, at der kommer markant flere her i ferien, siger bibliotekar Hanne Ladefoged.

Hun står side om side med børnebibliotekar Birthe Ejersted, der fortæller lidt om, hvad der efterspørges fra børnefamiliernes side.

- Det er både billedbøger, bøger til oplæsning og letlæste bøger til børnene selv, siger Birthe.

Nogle lånere kommer kortvarigt i starten af ugen og låner noget med til ferien, hvis de skal ud at rejse.

Både Hanne Ladefoged og Birthe Ejersted oplever, at borgerne bruger biblioteket som andet end et hurtigt pitstop, hvor der kan lånes bøger.

For det er ikke altid bare ud af vagten, når bøgerne er bippet ind som udlånte. Flere bruger biblioteket som værested, hvor de sidder og læser højt for børnene. De hygger, henter kaffe i automaten og spiser de medbragte madpakker. Det bruges som rum til samvær.

Men det er ikke kun bøgerne, der trækker folk på biblioteket.

- Vi har rigtig mange arrangementer her i ferien, også i filialerne rundt om i kommunen, siger Birthe Ejersted.