Stole for 140.000 kroner stjålet

En Wegner bamsestol og en Arne Jacobsen Svane-stol blev i går stjålet fra en villa i Svejbæk. Den samlede værdi var 140.000 kroner.

Indbruddet skete i en villa på Edv. Egebergs Vej i går mellem klokken 6.30 og 7.30.

Tyvene kom ind ved at knuse en rude i terassedøren med en sten.

Der blev ikke stjålet andet fra boligen end en grå Wegner bamsestol og en rød Arne Jacobsen svane-stol.

Har du set tyvene, der har slæbt på to forholdsvis store stole mandag morgen, kan du tippe politiet på telefon 114.