Foto: Preben Hansen, Silkeborg Foto

Silkeborg-Voel tabte til topholdet

Det lykkedes ikke for Silkeborg-Voel KFUM at stikke en kæp i hjulet på FCM Håndbolds stime af sejre i Primo Tours Ligaen.

For første gang i denne sæson blev Voel besejret på hjemmebanen, da FCM spillerne kunne tage tilbage til Herning med en sejr på 26-19 i bagagen.

Spillerne fra Silkeborg-Voel fulgte godt med i første halvleg, der endte 8-9, men FCM satte turbo på i anden halvleg og satte streg under, hvorfor holdet ligger øverst i ligaen.

Silkeborg Voel er nu nede på en foreløbig 9. plads, men kan blive overhalet, når resten af rundens kampe bliver afviklet de kommende dage.

Topscorer for Voel blev Trine Troelsen, der nettede seks gange. Hun er fortsat ligaens mest scorende spiller.