Midtbane-motor klar til i aften

FODBOLD Den centrale midtbane-motor, Ibrahim Moro, er spilleklar for Silkeborg IF til mandagens opgør mod Sønderjyske. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Der var ellers mange, som frygtede det værste, da Moro gik ud med en knæskade i torsdagens opgør mod FC Midtjylland.

Her måtte han hjælpes fra banen på en båre.

Men de senere dage har åbenbart gjort det godt for Moros knæ, og nu er den vigtige spiller med i truppen, der netop er offentliggjort.
1. Thomas Nørgaard
3. Niels Bisp Rasmussen
4. Simon Jakobsen
5. Mikkel Cramer
6. Jens Martin Gammelby
8. Martin Thomsen
9. Andreas Albers
10. Emil Scheel
11. Nicklas Helenius
13. Mikkel Vendelbo
14. Dennis Flinta
15. Gustav Dahl
17. Emil Lyng
18. Ibrahim Moro
19. Sammy Skytte
21. Mads Emil Madsen
22. Davit Skhirtladze
23. Jeppe Okkels
29. Robert Skov
31. Jens Rinke

Der er kampstart klokken 18.