Brand begyndte i madras i lejlighed

Tirsdag ved en 18-tiden var der brand i en lejlighed på Lindevænget i Silkeborg.

Branden begyndte i en madras i det ene af soveværelserne, fordi lejlighedens mandlige beboer havde røget og angiveligt var faldet i søvn, oplyser Midtjysk Brand og Redning. Madrassen var det eneste, der nåede at brænde.

Det gav alligevel så meget røg, at resten af opgangens beboere skulle evakueret.

Tre kvarter senere var der luftet ud i opgangen, og opgangens beboere fik igen adgang til deres lejligheder.

Der er stadig meget røg i den antændte lejlighed, så det er stadig uklart, om familien skal genhuses.