Foto: Rigspolitiet

To butikstyve på spil i Silkeborg

Tirsdag blev en 41-årig mand taget på fersk gerning, da han kort før klokken 15 i Føtex på Torvet forsøgte at stjæle en lyskæde til en værdi af 350 kroner.

Politiet blev tilkaldt.

Manden blev afhørt og sigtet for tyveriet, samt et tyveri, han begik i samme varehus 22. november. I hans taske fandt politiet to kokkeknive til en samlet værdi af 800 kroner, som var stjålet fra Silkeborg Isenkram. Også det blev manden, der ikke har fast adresse, sigtet for, oplyser politiet i Silkeborg.

Tre kvartér senere var den gal i Føtex på Nørrevænget. Her tilbageholdt personalet en bare 15-årig pige.
Hun havde stjålet makeup til en samlet værdi af 1262 kroner. Pigen blev afhørt af politiet og herefter hentet af noget familie