Tyve stjal værdier til 100.000 kroner

Adam Haff 

SKÆGKÆR Udstyr, værktøj og en cykel, alt til en samlet anslået værdi af 100.000 kroner blev sent mandag eller natten til tirsdag stjålet fra en varebil.

Den holdt på Sindingvej, der løber mellem Skægkær og Sinding.

Gerningsmændene brød bilens bagdør op og forsvandt med håndværktøj, el-værktøj, laser-måleudstyr og en Trek herrecykel model Top Fuel 9,8.