Foto: Colourbox

Mand stjal taske fra kvinde med rollator

Adam Haff 

SILKEBORG Mens en 87-årig kvinde onsdag omkring klokken 16.45 var på vej ind til sin bolig, så en tyv onsdag sit snit til at stikke af med hendes taske.

Samtidig med at kvinden, der gik med rollator, skulle ind ad opgangsdøren i etageejendommen på Kejlstrupvej skulle tyven ud.

Da de passerede hinanden, benyttede manden chancen til at snuppe tasken indeholdende cirka 500 kroner og diverse kort og personlige papirer og stikke af.

Kvinden har beskrevet manden som udenlandsk af udseende.

Han talte et sprog, hun ikke kendte.

Han var anslået 50 år, 185-190 centimeter høj, almindelig af bygning, og så var han iklædt sort hue, sort vindjakke og sorte bukser.