To narkopåvirkede bilister blev stoppet med nogle timers mellemrum i Silkeborg i nat.

To hash-bilister taget i Silkeborg

Bjarne Gregersen 

To unge mænd havde hash i blodet, da de kørte bil i Silkeborg i nat

SILKEBORG I løbet af aftenen og natten til torsdag stoppede politiet ikke mindre end to bilister, der begge var påvirket af hash, mens de kørte bil.

Første gang var klokken 23.19 på Søvej i Silkeborg, hvor politiet stoppede en bil med 24-årig mand fra Silkeborg. Manden viste sig at være påvirket af hash, og politiet anholdte ham og sigtede ham for at køre bil i påvirket tilstand. Herefter blev han taget med på politistationen, hvorefter der blev taget en blodprøve på manden, inden han atter blev løsladt.

Klokken 03.15 var den gal igen. Her var det i krydset Herningvej/Vestergade/Sønder Ringvej, at politiet stoppede en bil, der var ført af en 22-årig mand. Her var der også tale om en lokal ung mand. Han viste sig også at være påvirket af hash, hvorefter han blev anholdt, sigtet, og taget med på stationen for at få udtaget en blodprøve, inden han atter blev løsladt.