Ballade på Zwei Grosse Bier Bar

Brian Holst 

SILKEBORG Politiet blev natten til lørdag kaldt til Zwei Grosse Bier Bar i Nygade, hvor en 25-årig mand fra Aarhus ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt.

Ifølge politiet slog den 25-årige en anden mand tre gange i ansigtet, hvorefter han blev ført ud af dørmanden.

Politiet valgte ikke at sigtet den 25-årige for vold, men kun for overtrædelse af restaurationsloven. Blandt andet fordi offeret - også en 25-årige mand - ikke kom noget til og ikke har anmeldt sagen. Den 25-årige gerningsmand har fået to års karantæne fra Zwei Grosse Bier og kan se frem til en større bøde for sin opførsel.s