Silkeborgenserne er vilde med at spille fodbold

Søren Nielsen 

En ny opgørelse fra DBU viser, at andelen af lokale fodboldspillere er høj

SILKEBORG Hvis du tager 100 silkeborgensere og stiller dem op på en række, så spiller mindst otte af dem fodbold.

Det viser en , der har undersøgt, hvor stor en andel borgerne, der spiller fodbold i landets kommuner.

Her indtager Silkeborg Kommune en tredjeplads, fordi opgørelsen viser, at 8,1 pct. af de lokale borgere spiller fodbold.

Den mest fodboldspillende kommune i landet er Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er andelen af fodboldspillere 9,7 pct.

På anden pladsen finder man Jammerbugt Kommune med 8,9 pct. af befolkningen som fodboldspillere.

Ifølge Johanne Louise Møller Berg, som er formand for DBU Jylland Region 2, som dækker en stor del af det midt- og vestlige Jylland, så har fodbold en helt særlig plads i hjertet hos vestjyderne.

- Foreningsidræt og særligt fodbold ligger jo nærmest i vores dna. Det er som om, at glæden ved fodbolden går igen fra generation til generation, lyder det fra Johanne Louise Møller Berg.

- Herudover spiller det ganske givet ind, at vi har en lang række velfungerende fodboldklubber i det vestjyske, som ikke mindst skyldes en rigtig god kultur for at bidrage frivilligt. På en måde tænker jeg, at det frivillige foreningsliv mange steder er det, som binder byerne sammen, lyder vurderingen fra regionsformanden.