60’er-træf i HK Seniorklub

SILKEBORG HK Seniorklub Silkeborg starter traditionen tro det nye år med 60’er-træf. Det holdes i år onsdag den 1. februar om eftermiddagen i Medborgerhuset på Bindslevs Plads. Bestyrelsen byder nye og gamle medlemmer velkommen og fortæller om klubbens program for 2017.

Til årets 60’er Træf er der desuden besøg af Freddy Ole Thomsen, som beskriver mødet med sin biologiske mor som startskuddet til, at han satte sig til tasterne og endte med en bog på 133.846 skrevne ord. En bog om en varm og kærlig barndom som adoptivbarn i et fattigt saneringsmodent havnekvarter i Randers, samt et 47-årigt spændende arbejdsliv.

Der serveres eftermiddagskaffe og fastelavnsboller i pausen.

Tilmelding senest 23. januar 2017.