Kirkehøjskolen indleder med »sex og vold«

SILKEBORG Kirkehøjskolen i Silkeborg tager onsdag den 25. januar hul på en ny sæson. Første foredrag er med professor MSO Anne K. De Hemmer Gudme, og titlen er »Sex og vold i Det gamle Testamente«.

Historien om Adam og Eva, der lever i Edens have, er en af mange historier, vi kan finde i Det gamle Testamente.

Men den samme del af Bibelen indeholder også mørkere historier.

Der er historier om sex og voldtægt, og vi kan undre os over, at de også er med. Anne K. de Hemmer Gudme giver i sit foredrag en forklaring på, hvorfor de voldelige historier er med i Bibelen.

Onsdag den 8. februar kommer professor Lars Quortrup med foredraget: »Hvad er kirkens og kristendommens funktion ved sygdom og død?«

Onsdag den 22 februar er der film på programmet. Det foregår i Bio, som viser filmen »45 år« af Andrew Haigh.

Onsdag den 8. marts hedder foredraget: »Hævn og tilgivelse i den norske dramatiker Henrik Ibsen nationalepos »Terje Viken«. Det er med Eva Bølling som fortæller og organist Michael Østergaard Jensen.

Onsdag den 22. marts kommer lektor og forfatter Kai Just med foredraget: »D.G: Monrad, menneske og mand«.

Alle foredrag foregår i Medborgerhuset på Bindslevs Plads onsdag formiddage.