Brandfolk tog til skolefest

silkeborg En nytårsfest på Dybkær Specialskole fik torsdag aften et uventet tvist, da et hold brandmænd dukkede op.

Ved 19.30-tiden gik der nemlig en automatisk brandalarm fra skolen på Arendalsvej. Der var et diskotek, og da der blev sat gang i en såkaldt røgkanon, blev der ikke alene spredt fed stemning på dansegulvet.

Røgkanonen lavede den ufarlige røg ved at opvarme noget olie, og det fik de automatiske brandmeldere til at gå agurk.

Efter et kortere ophold på skolen kunne brandfolkene og indsatsleder Anders Simonsen vende snuden hjem til brandstationen og festen kunne genoptages.