Indbrud i Danhostel

silkeborg Onsdag aften eller natten til torsdag brød ukendte gerningsmænd ind i det vinterlukkede Danhostel på Åhavevej i Silkeborg.

Gerningsmændene knuste en rude og aflistede en anden rude. Indenfor opbrød de flere døre og dermed kunne de færdes frit.

På anmeldelsestidspunktet var der ikke overblik over, hvad der var stjålet.