Foto: Martin Ballund.

Simon Kvamm: Måske var jeg blevet brandstifter i Silkeborg

Jakob Munk Schmidt 

I sin ungdom havde musikeren et crush på »hende med det blonde L’Oréal-tilbagestrøgne hår« i Silkeborg. Mere blev det ikke til mellem de to

SILKEBORG Fredag udkommer Simon Kvamm med to nye sange, og inspirationen hertil har Kvamm blandt andet hentet med tanker fra sin opvækst og ungdom i Silkeborg.

Simon Kvamm har valgt at indrykke en annonce, hvor han fortæller om sangene.

- Den ene hedder »Slip« og handler om at bruge, hvad der er og ikke altid stræbe efter det, naboen har. Om ikke altid at tænke, at græsset er grønnere. Den anden hedder »Lejlighed« og handler om ikke at kunne lade være med at tænke, at græsset er grønnere.

Simon Kvamm sidder i cafeteriet i Hanstholm Hallen, mens han forfatter sin annoncetekst. Datteren er til håndbold.

- Dette er et scenarie, jeg aldrig ville have forestillet mig ville blive mit liv. Jeg kommer fra Silkeborg, som er noget helt andet. En helt anden natur og en helt anden mentalitet. Det, jeg nu befinder mig i, er den nok så berømte udkant (har aldrig forstået, hvorfor det er et skældsord - at være i kanten af noget giver da udsyn!), hvor jeg bor med min familie, og hvorfra jeg driver mit virke som sangskriver og turnerende musiker.

- Så hvordan fanden er jeg endt her og hvorfor? Jo, man kan vel gå tilbage igennem alle de væltede domino-brikker i mit liv indtil nu og konstatere, at hver brik, tilfældig eller tilvalgt, har været med til at gøre mig og mit liv til det, det er: Hvis ikke jeg i sin tid var taget til København og bosat mig, ville jeg aldrig have fået lyst og trang og inspiration til at tage til Thy for at prøve at bo her.

- Og man kan spole helt tilbage til teenagetiden: Hvis ikke jeg var så sindssygt bange for at snakke med piger, var jeg måske blevet kærester med hende med det blonde L’Oréal-tilbagestrøgne hår, som jeg igennem hele min teenage-tid havde et crush på, men som jeg aldrig snakkede med, fortæller Kvamm i sin annonce.

- Og hvis vi var blevet ved med at være kærester, var jeg måske blevet boende i Silkeborg. Og så var jeg sgu nok ikke blevet musiker, men nok noget kreativt i en mere erhversrelateret form. Måske noget med noget kommunikation. Måske tekstforfatter på reklamebureauet Brandstifter (hos Henrik Christensen på Hovedgårdsvej). Og måske havde jeg faste sponsorpladser på Silkeborg Stadion.

- Måske var jeg blevet én af dem, der kørte mountainbike i de smukke skove omkring Silkeborg. Og måske var jeg blevet mega god til at lave mad. Indisk. Jeg havde måske alle de der krydderiblandinger, der skal til, og det lå måske på rygraden hos mig, hvordan kødet skulle marineres, og hvordan en indisk ret generelt bygges op, og det var ikke en gåde for mig, som det er i dag, hvor jeg kun kan finde på retter med noget stegt kød med noget stivelse til, skriver Simon Kvamm.

- Det ville også have været et fint liv. Men sådan gik det altså ikke. Verden og jeg ville det anderledes. Så nu tror jeg, jeg vil bestille mig en cowboytoast, før jeg skal hjem til mit hus i Klitmøller og se Skam.