Biblioteket er i den grad en kulturinstitution for børn.

Succes for børnekultur

VIDEBæK Det lille bibliotek i Videbæk er i den grad et teater og musiksted og dermed kulturinstitution for børn.

Forleden trak en koncert med Skrallebang ikke færre end 100 børn og voksne til.

- Det var en rigtig god koncert. Der blev både gået over sø og land, kravlet som krabber, pustet sæbebobler og leget med discobolde, mens der blev sunget, beretter Marianne Merrild, Videbæk Bibliotek.

Det var blandt andet børn fra lokale børnehaver, der mødt op for at høre musik.

I efteråret trak Skrallebang 120 til huse.

Næste tilbud er børneteater med Alfons Åberg på Videbæk Bibliotek.

- Og her kommer der også mange, siger Marianne Merrild.

Flere billeder på aoh.dk