Anders Dam ser optimistisk på 2017. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Anders Dam ser optimistisk på økonomien

Kenneth Husum 

Topchefen for Jyske Bank er i godt humør på bankens og dansk økonomis vegne

SILKEBORG Jyske Banks ordførende direktør er i tidligt forårshumør i et stort interview med Berlingske Business.

Dansk økonomi og bankens drift er i så god gænge, at der skal mere end en Donald Trump og Brexit til for at slå det ud af kurs, siger direktøren.

Han mener, at Danmark står stærkt af en række grunde.

-Der er styr på statsfinanserne, der er styr på betalingsbalancen, der er styr på den finansielle sektor, vores kunder har det generelt godt og kan tage store stød, når vi ser bort fra landbruget. Det er ikke helt tosset at være dansker i øjeblikket, siger Anders Dam til Berlingske Business.

Konklusionen fra Anders Dam er, at Danmark går et godt økonomisk år i møde.

- Jeg kan ikke rigtigt se, hvad der skulle kunne ramme Danmark virkeligt alvorligt, siger han.