En del af kriminaliteten er flyttet til nettet.

SSP-advarsel: Kriminalitet rykker til nettet

Kenneth Husum 

Færre unge i kriminalitets-statistikker

SILKEBORG Unge fylder mindre i statistikkerne over kriminalitet, viser tal fra Det kriminalpræventive Råd, men en del af kriminaliteten er flyttet fra gaden til nettet, advarer Jørgen Pedersen, der er SSP-konsulent i Silkeborg Kommune og formand for SSP-samrådet i Danmark.

Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at andelen af 14-15-årige, som indenfor det seneste år har begået én eller flere former for tyveri er faldet fra 31 procent i 2005 til 21 procent i 2016.

- Det eneste sted, hvor vi oplever en stigning i kriminalitet, er på nettet, siger Jørgen Pedersen til DR.

- Det er meget, meget få sager, vi har med unge, som er blevet antruffet i nattelivet og på gader. Det er mere sager, hvor der er nogle, som har snydt nogle andre, solgt en iPhone og så videre. Fokus er flyttet, siger han og opfordrer til, at forældre taler med deres børn om at sætte grænser for deres færden på de sociale medier.