Godt nyt til babyer: Blødt vand i Silkeborg

Kenneth Husum 

Vands hårdhed har betydning for børns risiko for eksem

SILKEBORG Silkeborg har noget af landets blødeste vand, og det er godt nyt til babyer.

Det betyder nemlig, at der er mindre risiko for at udvikle børneeksem i forhold til mange andre steder i landet.

Det er et nyt studie, som forskere fra Gentofte Hospital står bag, der er nået frem til, at indeholdet af kalk i grundvandet påvirker risikoen for, at småbørn udvikler tør, rød og kløende hud, kaldet børneksem.

- Vi kan se en stor forskel på forekomsten af børneksem i områder med blødt og hårdt vand. Vi kan sige – jeg vil næsten sige flottere, end det nogensinde er vist før – at for hver gang, man går en grad op i hårdhed, stiger risikoen for at få eksem inden for de første 18 levemåneder med 5 procent, siger Jacob Pontoppidan Thyssen, overlæge på hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Der kan være store forskelle på hårdheden fra vandværk til vandværk indenfor den enkelte kommune.

Det blødeste vand i Danmark kan man finde i et smalt bælte fra vestkysten til Silkeborg Kommune, som det østligste,

Børneeksem kan klø så slemt, at børnene ikke kan sove om natten og får ødelagt koncentrationen i skolen. Men det kan også være et forstadie til andre generende sygdomme. Blandt danske børn bliver 20 procent ramt af børneeksem.

Vands hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium og magnesium.

Hårdheden betyder noget for sæbeforbruget ved vask, således at hårdt vand kræver mere sæbe end blødt vand.