Cigaret-indbrud i Them Centret onsdag aften

them Onsdag aften klokken 23.01 brød ukendte gerningsmænd ind i Superbrugsen i Them Centret. Efter at have brækket glas-skydedørene op gik de løs på cigaretskabet. Indbruddet satte tyverialarmen i gang.

Med en vinkelsliber forsøgte gerningsmændene at skære rullegardinet af metal op. Men forehavendet mislykkedes, så tyvene måtte forlade forretningen uden cigaretter.

Politiet var fremme efter få minutter, men da var gerningsmændene væk.