»Cabaret« har Silkeborg-premiere 21. oktober 2017.

»Willkommen« til audition

Der er audition til rollerne i efterårets musical »Cabaret« i den kommende weekend

MUSICAL Efter efterårets succes med »An officer and a gentleman« er musical-holdet i Silkeborg i fuld gang med forberedelserne til »Cabaret«, som får premiere i Jysk Musikteater 21. oktober.

I den kommende weekend er der nemlig audition til en række af de rolle, der skal besættes af ulønnede musicalsangere.

Det gælder rollerne som hovedpersonen Clifford Bradshaw samt Fräulin Schneider, Herr Schultz, Fräulin Kost samt nazilederen Ernst Ludwig.

Samtidig er der også brug for et ensemble med 10 kvinder og 10 mænd til kor og forskellige mindre roller i musicalen.

De to store roller som Sally Bowles og konferencier vil blive besat af professionelle musicalsangere.

Instruktør på »Cabaret« i Silkeborg bliver Eva Maria Zacho Ruby, som kommer fra Musicalakademiet i Frederica, hvor hun har været ansat siden 2006. Her fra kommer også musicalens koreograf Patrick Terndrup.

Kapelmester er igen Henrik Svenning, mens direktør for Jysk Musikteater, Niels Kaas, er producent.

Der er audition på Den Kreative Skole både lørdag og søndag i den kommende weekend, hvor efter de valgte kandidater går videre til runde nummer to.