Foto: Martin Ballund

Netværk over kaffe til BSV-kamp

SILKEBORG Netværk, spisning og håndboldkamp.

Tre ting er på programmet i forbindelse med BSVs hjemmekamp i Jysk Arena 1. marts.

Det begynder om eftermiddagen, og erhvervsarrangementet med forskellige øvelser og oplæg foregår i samarbejde med netværksfirmaet Meet Over Coffee, som Henrik Hahn-Nissen står bag.

- Udover muligheden for at netværke med 500 erhvervsfolk vil der på dagen også være lærerige og inspirerende indlæg, som med garanti vil motivere og engagere de mange fremmødte, lyder det fra BSV.

Deltagerne tilbydes desuden VIP-plads til fællesspisning inden aftenens topkamp mellem BSV og Skjern.

Ifølge BSV lærer man bedst Meet Over Coffee-konceptet at kende ved prøve det selv.

- Derfor holder vi Danmarks Største Kaffemøde: Vi får mulighed for at vise dig, hvad Meet Over Coffee er, meddeler BSV.