Masser af lokale fadderskaber hjælper børn rundt om i verden.

Fattige børn får millioner fra Silkeborg

Kenneth Husum 

SOS Børnebyerne har opgjort, hvor mange penge silkeborgenserne giver til forældreløse og udsatte børn

SILKEBORG I Silkeborg har man i 2016 gjort en stor indsats for at hjælpe forældreløse og udsatte børn. Det viser en opgørelse fra SOS Børnebyerne, der modtog 2.726.875 kroner fra Silkeborgs borgere sidste år.

- Hjælpen er altafgørende for at vi kan give udsatte og forældreløse børn en kærlig barndom i SOS-børnebyer verden over. Den vil vi gerne sige et stort tak for. De mange faddere, der hver måned betaler til et fadderbarn, er direkte med til at sikre børnene en opvækst med muligheder, skolegang og en tryg barndom,” siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne.

Det er især fadderskaber, der gør den store forskel. Et fadderskab er langvarig støtte til et barn, der bor i en SOS-børneby. Godt 40.000 danskere er i dag fadder for et barn.