Heart attack

Ældre Sagen i Gjern inviterer til foredrag om blodpropper

gjern Ældre Sagen i Gjern får mandag den 6. februar besøg af afdelingslæge Berit Sørensen fra Neurohabiliteringen Skive i forbindelse med en aften om blodpropper.

Berit Sørensen vil fortælle om, hvilke symptomer der kan give mistanke om en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Lægen vil også fortælle, hvad man skal gøre, hvis man får sådanne symptomer.

Ved foredraget vil hun derudover fortælle om, hvad der sker på sygehuset og i forløbet bagefter, når man bliver indlagt med en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Endelig vil Berit Sørensen komme ind på genoptræningen og livet efter en blodprop eller hjerneblødning.

Alle er velkomne til foredraget, som finder sted i Gjern Kultur- og Idrætscenter.