Musik og lagkage i hyggecafé på Velling Koller

THEM Ved den næste hyggecafé i Ældre Sagen i Them kommer Søren Christensen og underholder med sin harmonika.

Hyggecaféen finder sted mandag den 6. februar på Velling Koller, hvor der skal synges med på gamle og kendte melodier. Der bliver også mulighed for at tage en svingom, hvis lysten skulle melde sig.

Alle er velkomne til hyggecaféen, hvor et fast punkt på prorammet er kaffe og Velling Kollers gode lagkage.